Aventoft – en landsby ved grænsen

Fastlæggelsen af den dansk-tyske grænse i 1920 spillede en afgørende rolle for landsbyen Aventoft. Ganske vist var det daglige sprog i Aventoft dansk, men resultatet af folkeafstemningen viste et tydeligt tysk flertal. Næsten 300 ha jord gik ikke desto mindre fra sognet Aventoft over til Kongeriget Danmark.

 

Rosenkranz og Aventoft, der i dag begge hører til Aventoft kommune, fik hver sin grænseovergang. I Rosenkranz kom grænsen i en længde af 130 m til at ligge midt på vejen, og kom således til at adskille mangeårige naboer fra hinanden.

Aventoft var oprindelig et fiskerleje og lå frem til 1928 midt i et sølandskab. Med den nye grænse mistede fiskerne deres afsætningsmulighed i det nærliggende Tønder.

 

Foruden kirken, der blev bygget i det 13. århundrede, og den seværdige bymidte med de smukke stråtækte huse, præges landsbybilledet i dag af grænsehandelens butikker.

 

Kilde: Hansen, Åge Emil: Told- og Statsgrænse Danmark/Tyskland 1920-1995, Sønderhav og Omegns Mødehuslegat 1995





WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten