Livet ved grænsen på Fehle

Da det nye grænseforløb efter folkeafstemningen i 1920 kunne anes, kom der en del klager fra de beboere, der boede lige op til grænsen, og således også fra beboerne nede på Fehle. Det var nemlig planen, at grænsen her skulle forløbe syd for gårdene - beboerne ville dog forblive tysk. Deres ønske blev indfriet og borgerne på Fehle var tilfredse.

 

Ved krigens udbrud i 1939 opstod der dog et problem, idet grænsen blev spærret frem til 1947, hvilket bl.a. betød, at landsbyens gamle kro mistede mange af sine danske gæster, og derfor måtte lukke. Ved den lukkede grænsebom mødtes man med de nord for grænsen boende slægtninge til en lille snak.

 

Grænselukningen havde også stor betydning for beboerne, der jævnligt handlede hos købmanden. Han lå umiddelbar på den anden side af grænsen, men kom nu til at ligge uden for kundernes rækkevidde.

 

Dette forhold ændrede sig egentlig heller ikke, da grænsen atter blev genåbnet, da man nu hverken måtte ind- eller udføre varer. Hvis en af beboerne ved grænsen alligevel havde overdrevet sine indkøb, og ville passere grænsen iført ”velforet” jakke og fyldte lommer, fik vedkommende ofte kun følgende kommentar fra tolderne: ”Nu kommer høkervognen!”

 

Efter fortællinger af en landsbybo

 





WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten