Vilmkær – det mest mærkelige sted på grænsen

I Vilmkær tager grænsen et pudsigt forløb: En lille del af Danmark rager her ind i Tyskland. Dette forløb opstod ved fastlæggelsen af grænsen i 1920, grundet en personlig ansøgning: I Vilmkær ville man være dansk.

 

Desværre forblev vejen foran den ene gård (se billede) tysk. Dette var et problem for landmanden, da toldgrænsen nu lå foran døren. Høstede han f.eks. korn eller grøntsager på sine marker i Tyskland, måtte han ikke indføre dette til Danmark. Derfor byggede han i 1927 en lade på den tyske side. Her skulle også de tyske høstarbejdere indtage deres mål­tider, da de ikke havde tilladelse til at krydse grænsen, for at tage hjem til frokost. Til tider måtte ikke engang hestene, der stod i dansk stald, arbejde på de tyske marker.

 

Gårdens gæster blev desværre ofte kontrolleret ganske grundigt. Det afsides beliggende Vilmkær udviklede sig nemlig, pga. manglende grænsebom, til en yndet smuglerrute.

 

Kilde: Historisk årbog for Bov og Holbøl sogne, Årgang 25 – 2002





WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten