Grænseruten

Grænseruten er en tematisk cykelrute om grænsekulturen, som fortæller dansk-tysk grænsekulturhistorie på naturskønne veje fra maj 2005.

Mellem Wiedau-Schleuse ved Nordsøen og fjordbyen Flensburg følger den 130 km lange Grænserute idylliske veje langs den dansk-tyske grænse og krydser denne 13 steder.
To paralelle cykelruter, nord for grænsen den danske Nationalrute 8 og syd for grænsen Nord-Ostsee-Radweg, byder på talrige muligheder for både genveje og omveje.
Desuden passerer Grænseruten alle seværdigheder, naturen og kulturen i grænseregionen, og byder derfor også på flere infrastrukturelle fordele.

Interesserede cyklister har mulighed for at forberede deres udforskning af Grænseruten: På hjemmesiden www.graenseruten.dk kan der downloades cykelkort og læses underholdende historier om grænsekulturen, der findes også en omfattende skildring af den regionale kulturhistorie samt alle relevante informationer så som overnatnings- og oplevelsesmuligheder. Mange af disse oplysninger vil også indgå i en cykelfolder, som kan bestilles hos Turist Marketing Sønderjylland fra maj 2005.

Grænseruten er dog mere end blot en skiltet cykelrute: På ca. 40 informationssteder findes der tavler med oversigtskort og informationer om grænsekulturen og om naturen i omegnen på både dansk og tysk.
Desuden er der opstillet 10 nye læskure langs Grænseruten, så i regnvejr er der mulighed for at få et „tørt“ hvil.

Skoleklasser får mulighed for at tage på ekskursioner, med temaet grænsekultur, på Grænseruten. Der vil være billige overnatningsmuligheder på skolerne langs ruten. Desuden kan klasserne bestille en „undervisningskuffert“ til dette tema.
Tilmed kan eleverne være med til at holde Grænserutens hjemmeside ajour. Takket være det valgte hjemmeside-system, er det legende let at opdatere siden med elevernes egne historier om f.eks. grænsekulturen på både dansk, tysk og engelsk. Dette er også muligt for turistbureauer, overnatningssteder, attraktioner m.fl. i grænseregionen. Dermed danner Grænseruten en bred og aktuel basis for såvel oplevelsestilbuddene som for turisterhvervet i regionen.




WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten