Grænseruten og Nordsø-Østersø Cykelruten er indviede!

6 ture på ruten har åbnet op for en grænseløs cykeloplevelse


Den officielle indvielse i Rosenkranz  fredag, den 20.maj

Under en skytung himmel fulgte ca. 100 veloplagte gæster, med i de taler, der blev holdt af projektlederen for grænseruten Gorm Casper, statssekretær Karin Wiedemann fra ministeriet for videnskab, erhvervsministeriet og trafikministeriet i Schleswig-Holstein, Sønderjyllands amtsborgmester Carl Holst, kommunaldirektøren fra Flensborg Hans Herman Laturnus, forretningsføreren for den tyske projektpartner Arbeiten für die Umwelt, Nikolaus Müller og Nordfrislands amtsrådsformand Helmut Wree.



 

Sammen med dr. Jörg Garbrecht fra Ada og Emil Nolde fondet blev en farvestrålende informationstavle på grænseruten over maleren Emil Nolde afsløret. Med en interessant tekst samt et billede, henviser tavlen til det kun få hundrede meter mod syd beliggende Nolde Museum.


Efter at statssekretær Wiedemann åbnede ruten midt på den dansk-tyske grænse, trodsede  ca. 50 cyklister vejret og begav sig ud på en herlig cykeltur langs grænseruten over Møgeltønder og Aventoft. 

 Vi takker event-sponsorer: Flensborgs (cykel-)rejsearrangør Neubauer Reisen (www.neubauer-reisen.de) for den meget fine cykel- og bustransport til indvielsen og Feriegården Hohenwarte (www.hohenwarte.dk) for den flotte præmie til vores quiz om grænsens historie: et spændende weekendophold på Marskens Bondegårdsferie Hohenwarte ved Højer Sluse.

En særlig tak til Ada og Emil Nolde fondet (www.nolde-stiftung.de) for den kunstneriske tildækning af Noldetavlen og for den usædvanlige tilladelse til at måtte gengive tryk af Noldemalerier på vores informationstavler.

Åbningsturen fra  Flensborg Havnespids den 22. Maj

Efter en velkomsttale ved Flensborgs viceborgmester Dr. Rainer Heinz, begav næsten 70 cyklister sig, i rigtigt fint vejr, ud på den ca. 24 km lange tur ad grænseruten til Handewitt. Styrket af ærtesuppe på Handewitt Kro, valgte cyklisterne på tilbageturen til Flensborg, at køre ad vidt forskellige veje – alt afhængig af energi.



Åbningsturen fra Harrislee, Handewitt og Bov Kommune

Næsten 80 cyklister nød det herlige vejr på fællesturen ad grænseruten og Nordsø-Østersøruten. Efter at Harrislees borgmester Dr. Buschmann havde holdt velkomsttalen, var der en kort ´åbningstale` ved Grænserutens projektleder Gorm Casper. Efter at alle havde fået noget at styrke sig på i form af sandwich og drikkevarer ved den nye grænserute- rasteplads  Stiftungsland Schäferhaus ,blev turen ad den nye rute påbegyndt.


Åbningsturen fra Jardelund og Weesby

Omkring 60 personer mødte op på grænserute- rastepladsen i Jardelund til en tur ad grænseruten. Efter velkomsten ved Borgmester Peter Clausen og projektleder Gorm Casper, bevægede gruppen sig, i herligt solskinsvejr, mod grænsen. I Bögelhuus blev der serveret hjemmebagte boller, forfriskninger samt herlige historier fra grænsen af Hr. Petersen og sin kone. Ved hjælp fra det frivillige brandværn blev en dejlig dag i Jardelund rundet af med en herlig grillfest.




Stjerneløbet til Lydersholm

Efter et stjerneløb fra byerne Süderlügum, Westre, Ladelund, Bramstedtlund, Rens og Sæd var der, ved forsamlingshuset i Lydersholm, i strålende solskin, samlet over 300 cyklister til en fælles grillfest. En fælles tysk-dansk andagt og Grænselandskorets optræden, gjorde den store fest til noget helt særligt.


Rundturen fra Charlottenhof

Fra kulturcentret Charlottenhof, hvor der søndag den 22. maj samtidig blev fejret ´lammedage`, havde man muligheden for, i eget regi, at begive sig ud i en rekognoceringsquiz på grænseruten. De der havde været opmærksomme på ruten, kunne ikke blot samle ´grænseerfaring` men også vinde en præmie.




WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten