Rudbøl ↔ Lydersholm

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Møgeltønder

 

Mellem Rudbøl og Møgeltønder fører Grænseruten stadig over det vide, flade marskland. Men undervejs kommer du forbi et større antal gårde, som er bygget på værfter i marsklandskabet. Værfter er menneskeskabte forhøjninger - eller husbakker - og var vadehavsøboernes måde at sikre sig mod oversvømmelser.

Mod syd ligger det gamle dige ved Magisterkog. Her boede Emil Nolde, som regnes for en af det 20. århundredes førende ekspressionister, fra 1916 og frem til 1927. En stor del af året var store dele af landskabet oversvømmet af Vidåen, men afvandingen af marsken fratog ham dette smukke panorama, som han elskede så højt. Da hverken hans protester eller hans forslag til alternativer kunne forhindre gennemførelsen af afvandingsprojektet, og det amfibiske landskab nord for grænsen, , forsvandt, flyttede han syd for grænsen.
Men heller ikke her var glæden over panoramaet permanent. I 1933 blev afvandingen af marsken syd for grænsen indledt med opførelsen af pumpestationen Verlath ved Aventofter Landstrasse i Rosenkranz
.




Vil du vide mere om Emil Nolde, følger du Nordsø-Østersø-Ruten, der fører dig til Nolde Museet lidt syd for Rosenkranz. Museet er det hus, han selv tegnede og lod bygge på husbakken Seebüll. Det tog ti år at færdiggøre boligen og atelieret , og Nolde boede  her frem til sin død i 1956. Den egensindige, borglignende bygning af rød-violette sten er omgivet af en pragtfuld blomsterhave, og den hæver sig næsten majestætisk op over det lave, storslåede marsklandskab.
Huset har bevaret sin oprindelige atmosfære, og det giver  den besøgende mere en fornemmelse af at besøg i et atelier end af et egentligt museumsbesøg.

Udstillingerne af Noldes malerier, akvareller, grafik og kunsthåndværk skifter hvert år, og giver således et godt indblik i Noldes kunstneriske produktion (www.nolde-stiftung.de).

  



 

 

 

Vest for Tønder ligger den maleriske landsby Møgeltønder med Danmarks smukkeste landsbygade og Schackenborg Slotfra 1664. Slottet var i over 300 år i Greverne Schacks eje, men blev i 1993 overdraget til Prins Joachim, der i dag bor og driver landbrug på ejendommen. Om sommeren er der mulighed for at komme på guidede ture gennem slotshaven. Også landsbyens 800 år gamle St. Nikolaj Kirke er et besøg værd. Kirken har foruden Danmarks ældste landsbykirkeorgel også smukke freskomalerier og inventar fra både renæssancen og middelalderen.

  


Grænseruten kommer du igennem meget forskelligartede områder af byen. Den sydlige ende er landsbyens egentlige bondelandsby med fribøndernes gamle stråtækte gårde. Mange af disse lave huse i frisisk byggestil stammer fra det 17. århundrede, mens den brostensbelagte Slotsgade i landsbyens centrum giver et helt andet indtryk. Her i disse meget ensartede huse boede ansatte på det gods, der hører til Schackenborg Slot, som oprindeligt hed Møgeltønderhus.
Engang lå Møgeltønder som en dansk enklave mellem de tyskprægede byer Højer og Tønder. Her gjaldt kongerigets love og ikke – som det var tilfældet for nabobyerne – hertugdømmet Slesvigs love,  eksempelvis herskede der ytringsfrihed i Møgeltønder, mens Tønder stadig var underlagt censur
.




 

Afstikker fra ruten (2 km):

 

Gallehus – på Guldhornsvej - nord for Møgeltønder er findestedet for de berømte Guldhorn markeret. De to guldhorn vejede ca. 3 kg hver og blev fundet med godt 100 års mellemrum, nemlig i 1639 og 1734. Guldhornene var fremstillet af rent guld og er dateret tilbage til 400 år e. Kr., men dateringen er behæftet med nogen usikkerhed, da de originale guldhorn i 1802 blev stjålet fra det kongelige kunstkammer og smeltet om. På Tønder Museum er guldhornene udstillet i kopi.





Tønder

 

Tønder, marsklandets ”hovedstad”, har alle dage været en driftig handelsby, og har siden 1243 haft købstadsrettigheder. I middelalderen og under renæssancen havde Tønder stor betydning som havneby og handelsplads for heste- og kreaturhandel. Men havnen sandede med tiden til og måtte til sidst opgives helt. I det 18 århundrede blev Tønder berømt over hele verden for sine fine kniplinger. Over 12.000 kvinder og piger i og omkring Tønder arbejdede med at fremstille det fine tekstilhåndværk, og de rige handlende lod opføre patricierhuse, som man stadig kan beundre i byens centrum. Tønder er stadig kniplingernes by; hvert tredje år holdes der kniplingsfestival med op imod 700 deltagere. Tønder er også vidt berømt for sin internationale folkfestival – Tønder Festival – den største af sin art i Skandinavien – og for sine spændende museer.




På det kulturhistoriske Tønder Museum (Kongevej 51-55) vises bl.a. en stor samling bordsølv fra lokale sølvsmede, kniplinger, møbler og hollandske fliser, mens Sønderjyllands Kunstmuseum, som er bygget i direkte forbindelse med Tønder Museum, er landsdelens hovedmuseum for kunst. Drøhses Hus i Storegade 14 (gågaden) er en underafdelingen af Tønder Museum og viser kniplinger, møbler og fajance.

 

Nord for Tønder finder du på Zeppelinmuseet (Gasværksvej 1) en lidt usædvanlig udstilling af diverse fund, fotos og rekonstruktioner, der tilsammen fortæller historien om den største tyske marineluftskibsbase i Nordeuropa, som lå her i årene 1914-1920. Her finder du også en udstilling, der fortæller om den danske Garnison, der havde til huse her fra 1920 til 1936. Udstillingerne er kun åbne lørdag og søndag.




Zeppelin Museum

Tønder er i dag – selvom byens historie, kultur og erhverv har været stærkt tysk præget og haft stærke kultur- og handelsforbindelser mod syd - umiskendeligt en dansk handelsby. Skole- og kirkesproget var tysk, og ved folkeafstemningen om det nationale tilhørsforhold i 1920 stemte godt 75 % af indbyggerne for Tyskland. Tilsvarende stor var skuffelsen, da grænsen så alligevel blev fastlagt syd om Tønder. Alligevel levede tyske og danske i fredelig sameksistens, indtil Hitler overtog magten i Tyskland. Under naziregimet blev omgangstonen hårdere, og også i efterkrigsårene var forholdet mellem tyskere og danskere problematisk. I 50’erne løstes der igen op for problemerne, og det tyske mindretals kulturelle liv fik igen plads i Tønder. I dag findes der også tyske institutioner i Tønder, såsom skole, børnehaver og bibliotek. Desuden er der en tysk menighed og adskillige tyske foreninger. Stridsøksen er begravet, og danskere og tyskere lever forbilledligt side om side.

 



 

 

Ubjerg

 

Mellem Aventoft og Tønder hæver en lille landsby sig op over det flade landskab, Ubjerg. Ud over at have Danmarks ældste præstegård, den stammer fra 1675, findes der  også en seværdig romansk kirke fra det 12. århundrede. Alene loftsmalerierne fra 1747 og korset fra 1525 er ubetinget et besøg værd.




 

 

 

Lige vest for Ubjerg finder du Bjerremark, som er en imponerende marskgård, bygget i hhv. 1842 og 1872, hvor hovedfløjen blev opført. I dag er Bjerremark den sønderjyske skofabrik Ecco’s kursus- og konferencecenter.

 



 

Aventoft

 

I Aventoft er der i dag, som ved resten af den 69 km landegrænse,  ikke mange spor af grænsekontrollen mere. Den gamle toldbygning står her dog endnu, efter den på besværlig vis blev opført efter grænsedragningen i 1920.  Grunden, som den er opført på, tilhørte en landmand, som absolut ikke ønskede  at sælge. Derfor blev der indledt en ekspropriationssag mod landmanden. I sagsbehandlingen gjorde landmandens advokat indsigelse mod ekspropriationen af grunden med den begrundelse, at skulle landmanden sælge jorden fra, ville han ikke længere kunne bruge sin mødding. Der ville simpelthen være for lidt plads til at køre hestevognen i stilling og få læsset af. Derfor blev der givet ordre til en prøve-møgkørsel, hvor toldinspektøren skulle køre hestevognen og borgmesteren være vidne. Alene til dette formål blev der udarbejdet en tegning over hele grunden, hvorpå prøvekørsel både med og uden møglæs var nøjagtigt indtegnet. Men det kom aldrig så langt som til en prøvekørsel, for i mellemtiden var byggematerialerne til den nye toldbygning blevet leveret og sat af ved møddingen. Dermed endte sagen med forlig, og i 1924 blev toldbygningen opført.


 

Når man cykler igennem Aventoft og ser på byen, skulle man ikke tro, at den oprindelig var en fiskerby, som helt frem til 1928 lå midt i et søområde. Søerne forsvandt, da afvandingen af marsken blev indledt. Men tager man på rundtur med svævefly (Segelflugplatz Aventoft, Westerunterland, telefon +49 4668 590) og ser det hele lidt fra oven, kan man sagtens forestille sig søerne, som engang omkransede landsbyen. Men fiskernes problemer begyndte allerede i 1920, hvor grænsedragningen bl.a. bevirkede, at de ikke længere kunne afsætte deres fangst i Tønder.

I dag er det, der præger landsbybilledet, kirken fra det 13. århundrede, den seværdige bykerne med de smukke stråtækte huse og ikke mindst grænsebutikkerne.

 






Süderlügum

 

Süderlügum hører - ligesom Aventoft og Harrislee – til blandt de kommuner, der er stærkest præget af grænsehandlen. Her gælder netop på grund af grænsehandlen andre åbningstider, og det trækker også på søndage kunder langvejs fra. Süderlügum har med sin beliggenhed ved den vestlige Oksevej alle dage været et attraktivt handelssted. Byen, som første gang er nævnt i historiske optegnelser fra 1177 – dengang som Lügum – ligger mellem marsk og hede, hvor marsken med sine fede jorder gav landmændene god indtjening, mens heden med sine lette sandjorder og hyppige sandstorme gav bønderne store problemer. Øst for Süderlügum mellem Nordsø-Østersø-Ruten og Grænseruten findes der store sandklitter, som giver et udmærket indblik, i hvilke sandmængder den stærke blæst flyttede rundt .

Her i dette interessante naturbeskyttelsesområde er der både udsigtsplatform og mange stier, der indbyder til en tur til fods gennem indlandsklitterne.





Ellhöft

 

Øst for Süderlügums indlandsklitter fører både Grænseruten og Nordsø-Østersø-Ruten gennem Süderlügum Forst (skov). Skoven er plantet i begyndelsen af forrige århundrede, og formålet var at forhindre sandflugten i området. Andre steder i det slesvigske hedeområde forekommer sandstorme stadigvæk der, hvor der ikke er levende hegn til at beskytte området mod vinderosionen.

Mellem Ellhöft og Lydersholm fører Grænseruten dig ad en meget gammel vejstrækning. Det er så langt ude, at du næsten kommer til at føle dig som i ingenmandsland. I horisonten kan du se de store moderne vindmøller snurre rundt i den uophørlige vind. Der er i øvrigt mulighed for at prøve ”Windmill-climbing” (Windpark Ellhöft, telefon +49 4663 7299). Lige nu kan du nærmest høre stilheden… og grusets knasen under cyklens dæk.



Grænseovergangen Vindtved passerer du næsten ubemærket . Før stod der her to små gendarmhuse, hvorfra grænsen blev bevogtet – eller gendarmerne spillede skat med de lokale. De er væk nu. Her ved denne grænseovergang levede folk og grænsegendarmer, som oftest boede i landsbyen, i fordragelighed og hjalp hinanden. Således var det ikke uvant at se grænsegendarmen og hans familie som høstarbejdere; toldere kneb af og til det ene øje i, og landsbyboerne gav af og til et tip, når ”mistænkelige” personer nærmede sig grænsen.





 

Afstikker fra ruten (1,5 km):

 

For dem, som finder slotsruiner interessante, er en afstikker til slotsruinen Grøngård (Lyderholmvej 3) at anbefale. Her finder man fundamentet af Hertug Hans den Ældres jagtslot. Det blev bygget i 1570 og ligger bag den storslåede landbrugsejendom Grøngård. Ruinen og slotsgraven er næsten skjult af græsset. På Tønder Museum findes en model af jagtslottet.

 




Afstikker fra ruten (8,5 km) :

 

Skulle du allerede have besluttet dig for at tage en afstikker fra ruten og køre nord på, så er landsbyen Nolde sikkert en rundtur værd for kulturinteresserede. Nolde ligger mellem Jejsing og Bylderup-Bov, her blev den verdensberømte maler Emil Nolde født den 7. august 1867. Oprindeligt hed han Hans Emil Hansen, men i 1904 antog han sit fødesteds navn som efternavn. Hans fødested og barndomshjem brændte ned i 1943, men en mindetavle på stedet markerer Emil Noldes fødested.




WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten