Lydersholm Weesby

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Schwarzberg Mose, Westre

 

 

Langs Grænseruten er der anlagt ti rastepladser særligt til Grænserutens brugere.  En af disse ligger i et særligt naturbeskyttelsesområde nord for Westre kommune, nemlig i Schwarzberg Mose. Her kan man sidde i den nyopførte hytte og nyde sin medbragte mad, mens man nyder udsigten til skoven og over den 9 ha store højmose midt i indlandsklitterne.




 

 

På en af informationstavlerne, der hele vejen langs ruten fortæller grænsehistorier, finder du her historien om Adolf Tysker, som egentlig hed Adolf Ewertsen.

Øgenavnet fik han, fordi han før grænsedragningen boede i Lydersholm, men ikke ville være dansk statsborger.

Og da Lydersholm blev dansk i 1920, pakkede han sine sager og flyttede ned på den tyske side af grænsen. Han boede i en jordhule sammen med en ko og nogle får, for han havde ikke penge til et hus.
Ikke så få mennesker på begge sider af grænsen flyttede efter grænsedragningen over på den anden side, alene for at forblive enten danske eller tyske
.


 

 

Mellem de idylliske landsbyer Westre og Ladelund følges Grænseruten og Nordsø-Østersø-Ruten igen ad.  Her finder du efter mange kilometer gennem det flade land - en stigning i terrænet! Og den er ikke engang særlig stor, men det betaler sig at tage den, for du belønnes med en herlig udsigt.



Dorfmuseum Ladelund


Ladelund

 

Er du ikke kun ude på at få en god cykeloplevelse, men har også lyst til at vide noget om grænselandet, er Ladelund med sin smukke bykerne, en seværdig kirke og masser af historie et besøg værd.

Landsbymuseet (Dorfmuseum Ladelund Westerstrasse, åbent onsdage kl. 14-18, grupper efter aftale på telefon +49 4666 723) byder på udstillinger om landbrug, håndværk, husholdning og boformer og giver et godt indblik i områdets kulturhistorie.

KZ-mindestedet (KZ-Gedenk- und Begegnungsstätte, Raiffeisenstr. 3, mandag lukket) har siden 1950 arbejdet for forsoning og fortæller i en permanent udstilling om de 2.000 fangers skæbne, som i 1944 blev interneret her i denne underafdeling af koncentrationslejren Neuengamme, og under usigeligt umenneskelige forhold måtte grave de 3-4 meter dybe panserværnsgrave ved Hitlers ”Friesenwall”. I de seks uger, lejren bestod, omkom 300 fanger.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vælger du afslapning frem for historie, kan du køle af i Naturbadet lige nord for Ladelund (på ’Stato’). Her er der både udspringstårn og bistro.

 

KZ-Gedenkstätte Ladelund



Rens

 

Landsbyen Rens er et godt sted at holde et hvil . Her kan man slappe af og nyde Sønderåens forløb. Åen snor sig igennem landskabet og løber her parallelt med dens oprindelige forløb gennem en fisketrappe. Her møder man ofte folk, der sejler langs Sønderå i kano, for Rens er et rigtigt godt start- og pausested for kanoture. Her finder du også en gammel vandmølle, og cykler du videre ad national cykelrute 8 mod vest, følger du Sønderåen et stykke.

 

Museum "mellem Slesvigs grænser", som tidligere lå i Sæd er flyttet til Rens, og det har til opgave at udbrede kendskabet til grænselandets historie. Udstillingen viser bl.a. de udfordringer befolkningen har haft under hhv. dansk og tysk styre. Læs mere om udstillingen på www.museum-rens.dk






 

Afstikker fra ruten (3,5 km):

 

 

Er man til gamle kirker, er Burkal Kirke i Saksborg (Saksborg, Burkal Kirkevej 2) virkelig et besøg værd. Den hvidkalkede kirke med blytaget stammer fra år 1025, og de meget smukke malerier i kirkeskibet – bl.a. i loftet – er dateret tilbage til 1622.

Skulle kirken være aflåst, kan man henvende sig hos kirketjeneren (telefon 7476 2110). 

 

 



Afstikker fra ruten (2,5 km):


Ren idyl finder man ved Store Jyndevad Mølle (Julianehåbvej).

Jyndevad Mølle blev først opført i 1896, men den tidligere kongelige korn- og valsemølles historie kan spores helt tilbage til år 1230. Dengang blev den drevet af munkene på Løgum Kloster, som anlagde mølledammen i 1357 og opdrættede fisk her, da de ikke spiste kød. De smukke omgivelser er i hvert fald en afstikker værd fra Grænseruten.

 




Bögelhuus, Weesby

 

Ved Bögelhuus cykler du over en lille grænseovergang, der indtil 2001 var lukket for offentligheden. Beboere indenfor en radius på fem kilometer kunne dog – med behørig anmærkning i passet – allerede før Danmark tiltrådte Schengen-aftalen passere grænsen udenom den almindelige grænsekontrol. Også arbejdsheste kunne – med særligt pas, hvori højde, alder etc. var noteret – passere grænsen uden videre. Det samme gjaldt dog ikke for kreaturer, så det var noget mere besværligt, hvis de skulle over grænsen.

Engang i 1950’erne løb en af landmændene i Bögelhuus’ køer væk. Den blev fundet igen på den danske side af grænsen, og den danske grænsegendarm indfangede koen og trak den tilbage til grænseovergangen, således at den uden større bureaukrati kunne komme hjem. Til gengæld kunne hans tyske kollega ikke bare sådan lige gå med til dette.

Skete der noget usædvanligt her i denne udørk, skulle det straks anmeldes til ens foresatte. Og det blev det. Så koen måtte i karantæne, og den tyske toldkommissær og en dansk overtolder måtte ordne sagen. Resultatet blev, at bonden fik sin ko igen, og de tyske toldere fik et godt råd om aldrig igen at anmelde noget så banalt.

 




 

 

 

 

 

Mens du på denne del af ruten oplever dens eneste mærkbare stigning (og så er den endda langt fra  alpine dimensioner)  på strækningen mellem Ladelund og Frøslevlejren, får cyklisterne på Nordsø-Østersø-Ruten ved Bramstedtlund fornøjelse af grusgravenes indhug i  istidens aflejringer. Her brydes den ellers så flade rute af op- og nedture.


 

På din tur ad Grænseruten gennem de vidtstrakte naturområder, har du måske lagt mærke til, at der på den tyske side af grænsen dukker ensartede rødstenshuse op. Nogle gange ensomt beliggende midt i landskabet (som ved Westrefeld) eller side om side langs hele gader i byer og landsbyer langs grænsen (f.eks. Zollstrasse i Süderlügum). Husene er tidligere tiders toldansattes tjenesteboliger, meget praktisk bygget i nærheden af grænsen, så tolderne også i fritiden kunne holde et vågent øje med den. De er bygget i 20’erne, og byggestilen kaldes ”hjemstavnsstil”, mens deres både større og mindre pæne efterfølgere fra 30’erne er opført i den såkaldte ”Klinker-Expressionismus”-stil. Die 33 gendarmhuse på den danske side af grænsen (se billedet til højre), som blev bygget i al hast efter grænsedragningen i 1920, tiltrækker sig ikke opmærksomhed, da de i nogen grad blev tilpasset den lokale byggestil.





WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten