Padborg Flensborg

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Padborg, Bov

 

Lokalhistorisk Museum Bov (Bovvej 2, Padborg, mandag lukket) har til huse i den stråtækte gård Oldemorstoft, som stammer fra 1472 og dengang var herredsfogedens embedsbolig. Her kan man få en masse  at vide om grænsen, grænsegendarmerne, livet ved grænsen og ikke mindst om Slaget ved Bov: Det var her det slesvig-holstenske bondeoprør (Treårskrigen) begyndte i 1848, og 10.000 danske soldater og 6.000 oprørere fra hertugdømmet kæmpede mod hinanden. Ved mindestenen i Bovs bymidte kan man stadig se, hvor kanonkuglerne ramte en havemur.





 

Herfra forløber Nordsø-Østersø-Ruten nord for grænsen og uden store fysiske udfordringer, mens Grænseruten fører syd om Niehuus og gennem et temmelig bakket terræn. På Grænseruten kommer du mellem Bov og Kruså igennem Kruså Tunneldal, et levn fra istiden og absolut en naturoplevelse, der belønner anstrengelserne ved at nå derhen.
Med et enkelt blik ned i tunneldalen får du en fornemmelse af den enorme kraft, som istidens smeltevand havde. Her på dette sted sluttede den op til en 3 km høj gletscher. Tunneldalen byder på en helt speciel naturoplevelse, evt. ad de mange vandrestier.


 

Navnet Niehuus henviser til Borgen Nygenhus, som engang lå her ved vejen, og som du stadig kan se rester af. Den blev i sin tid – 1345 – opført som toldbygning ved Hærvejen/Oksevejen til Flensborg, men blev ophævet i 1431, da Erik af Pommern tabte Flensborg til Holsten. ”Den krumme vej”, endnu et stykke original Hærvej, som blev brolagt i det 17. århundrede.
 




 

 

Grænsedragningen 1920 betød store forandringer for Niehuus. Landsbyen, der i dag hører til Harrislee kommune, mistede sin kirke. Frem til 1920 hørte Niehuus til Bov sogn og Bov Kirke, som borgerne kom til ad Kirkevejen, som gik gennem tunneldalen.
Ved grænsedragningen fik Harrislee ikke mindre end syv grænseovergange. Harrislee har som Padborg forstået at udnytte beliggenheden tæt på grænsen, og allerede før Danmarks optagelse i EF i 1973, havde Harrislee tiltrukket skandinaviske virksomheder. Dermed var grundstenen til en rivende udvikling i industri, erhverv samt indbyggertal lagt.


Kruså, Kupfermühle, Wassersleben

 

 

 

I Kruså finder historieinteresserede symbolet på greve Folke Bernadottes indsats under krigen: Statue og en mindesten vidner om redningen af danske og norske KZ-fanger i april 1945. Der hvor statuen står i dag, ankom 200 hvide busser den 20. og 21. april med 4.000 danskere og nordmænd direkte fra koncentrationslejren Neuengamme. Bussernes ankomst var højdepunktet i bestræbelserne på at evakuere skandinaviske fanger fra koncentrationslejrene. Evakueringen  blev indledt i december 1944. Ud over det danske Socialministerium og Udenrigsministerium var især Svensk Røde Kors’ vicepræsident, grev Folke Bernadotte, aktiv i evakueringen, og Kruså og Padborg blev i den periode mellemstation for mere end 6.000 befriede på vej hjem.




 

 


I Kupfermühle fører Grænseruten tværs igennem et industrimuseum, der  er den gamle kobbermølle, som Christian IV lod bygge i 1612. Tagene på mange af de danske kongeslotte blev dækket med kobberplader fra de tidligere ”Kruså Kobber- og Messingværker”. I dag er der indrettet museum i den fredede Kobbermølle og de tilhørende arbejderboliger, hvor mange spændende effekter fortæller kobbermøllens historie (Zur Kupfermühle 14, tirsdage 14.30-17 og efter aftale. tlf.  +49 461 7935).


 

I Wassersleben kan du tage et smut ind til den idyllisk beliggende grænseovergang Skomagerhus. Her passeres grænsen via en lille træbro over Krusåen. Frem til 2001 kunne man kun passere grænsen lovligt om sommeren, og mange borgere i Flensborg benyttede grænseovergangen, når de ville spadsere i Kollund Skov, som indtil for få år siden tilhørte Flensborg by. Det gør den ikke længere, men den er dog stadig åben for offentligheden, og således benytter Flensborgs borgere stadig skoven flittigt til spadsereture – nu både sommer og vinter.



 

Wassersleben er Nordsø-Østersø-Rutens østlige start- og slutsted. Efter en lille blund på stranden og en forfriskende svømmetur i Flensborg Fjord, kan du teste dine evner i minigolf på Tysklands største minigolfbane, som ligger her i et stort parkområde.




 

Mellem badestrandene i Wassersleben og Ostseebad forløber Grænseruten langs Fjorden. Til den ene side præger skov og stejle kyster billedet, til den anden er der en herlig udsigt over det inderste af Flensborg Fjord, som indbyder til at holde pause og dagdrømme lidt. De mange sejlbåde fortæller  om, at her befinder du dig midt i et af Østersøens smukkeste sejlsportsområder.




Flensburg

 

I Flensburg begynder og slutter Grænseruten på et meget smukt sted, som man slet ikke kan tage fejl af: den indre havn (’Hafenspitze’).
Flensburg er kendt af mange, og det er der flere  årsager til: For tyskere er byen bekendt, fordi det er her Kraftfahrtbundesamt (”trafiksynder-registeret”) ligger, mens danskerne kender byen som grænsehandelsby. I begge lande er Flensburg også kendt for sit herrehåndboldhold SG-Flensburg-Handewitt, som spiller i Bundesligaen og som i Danmark kendes som danskerklubben. Også krydstogtarrangører har nu fundet ud af, at Flensburg Havn er et godt sted at lægge til kaj. Der er noget ganske særligt over byen!
 


 

Besøger man byen for første gang, overraskes man af havnepanoramaet med de stejle kyststrækninger. Den maritime atmosfære og de mange historiske bygninger i den traditionsrige søhandelsby Flensburg, der så tidligt som 1284 fik købstadsrettigheder, præger også den indre bys indkøbsstrøg; bag de mange smukke facader dukker smukke købmandsgårde og gamle pakhuse op. Disse stammer til dels helt tilbage fra Vestindien-tiden, dengang Flensburgs handelsflåde talte næsten 300 skibe, som i slutningen af det 18. århundrede bragte rørsukker, tobak og rom som halvfabrikata fra Dansk Vestindien  til Flensburg, hvor de blev videreforarbejdet. Denne del af (rom-)byens historie kan du få mere at vide om i Søfartsmuseet ved Museumshavnen, hvor man også kan besøge museumsskibene.



Nørretorv
Søfartsmuseum
Købmandsgård


Bymuseet på 'Museumsberg'

Phänomenta

 

 

Højt over byen – på Museumsberg – troner bymuseet, som på et 3.000 kvadratmeter udstillingsareal giver et grundigt indblik i Flensburgs og landsdelen Slesvigs kunst- og kulturhistorie i perioden fra det 13. til det 20. århundrede.


Ved Flensburgs seværdige vartegn, Nordertor (Nørreport) fra 1595, byder eksperimentariet Phänomenta på interaktiv oplevelse af naturvidenskabelige og tekniske fænomener – en rigtigt sjov oplevelse for alle sanser.


Tager man turen til fods gennem de små gader og gyder ved Flensburg Havn (den afmærkede rundtur ” Kaptajnsturen” kan anbefales), oplever man kvarterenes danske charme. Ikke kun på grund af de mange hejste Dannebrogsflag, eller de mange brudstykker af det danske sprog, man hører.


Toosbüystraße


'Westindienspeicher'

Nordertor (Nørreport)

 

Flensburg hørte immervæk – frem til 1864 – under den danske krone i 400 år, og borgerne levede efter danske love og regler. Også byens sø- og romhandels blomstringstid var båret frem af Danmarks neutralitet og af de dansk-vestindiske handelsforbindelser. Desuden importerede Flensburgs købmænd også varer til det danske marked.
Forbindelserne mod nord bevirkede, at der i byen opstod en loyal holdning til den danske stat og at borgerne forblev kongetro. Godt nok dominerede det tyske sprog Flensburg frem fra det 15. århundrede, men det så befolkningen ikke noget modsætningsforhold i. Først i det 19. århundrede vendte  befolkningen sig mere mod Holsten og Tyskland.
Efter det danske nederlag i krigen 1864 blev den dansk-tyske grænse rykket mod nord, helt op til Kongeåen. Flensburg hørte nu til Preussen og fra 1871 til det tyske kejserrige. Ved folkeafstemningen om det nationale tilhørsforhold i 1920 stemte 75 % af Flensburgs borgere for Tyskland. Det danske mindretal organiserede sig nu med et net af foreninger og institutioner, som efter 1945 blev endnu stærkere, fordi mange borgere pludseligt hellere ville være danske end tyske. I dag regner man med, at lidt mere end 20 % af Flensburgs befolkning tilhører det danske mindretal, de har egne skoler, børnehaver, kirker, foreninger, et bibliotek, egen avis og meget mere. I dag lever mindretal og flertal i frugtbar og harmonisk sameksistens og bevarer samtidig det danske islæt, som giver Flensburg sit særpræg: Flensburg er byen med de to kulturer
.


Oluf-Samson-Gang

Duborg Skolen - Det Danske Gymnasium

Museumshavnen


WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten