Trafiktips
Rejsetips

 

Brun tekst: Historie(r)

Blå tekst: Nordsø-Østersø-Ruten

 

 


Højer Rudbøl

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Vidå Sluse, Højer Sluse

 

En let vind fra vest blæser skyerne ind over land. Frisk havluft puster nyt liv i krop og sjæl. Det langstrakte dige præger horisonten og et imponerende bygningsværk - Vidå-Slusen - påkalder sig opmærksomheden.
Du er på Vestkysten! Her begynder – eller slutter - Grænseruten. Det er her Danmarks tredjestørste å – Vidåen – via Vidå-Slusen, som blev indviet i 1980, løber gennem Nordsødiget og ud i Vadehavet. Fra digekammen er der en fantastisk udsigt over Vadehavet, faktisk kan man se helt ud til de to øer Sild og Rømø.
I Tøndermarskens Naturcenter, der ligger lige ved Slusen, finder du mange flere oplysninger om dette specielle landskab: Marsken, om dens natur og dens enorme fuglerigdom.

 



 

 

Bortset fra digerne og ganske få andre forhøjninger er landskabet her helt fladt. Så godt som intet forstyrrer udsynet til horisonten.

 


Blik over Højer




 

Afstikker fra ruten (2,5 km):

 

Få kilometer nord for slusen byder naturen på et fuldstændigt anderledes og uventet billede. Man når dertil ad en cykelsti langs diget. Pludseligt ophører diget og kysten hæver sig i en klint, Emmerlev Klev. Herfra er der en flot udsigt… og overraskende nok for folk, der ikke kender området - er her også et stykke sandstrand!

 

 


 


 

På vestsiden af den gamle Højer-Sluse fra 1861 ser man årsagen til, at et nyt fordige blev påbegyndt i dansk-tysk samarbejde i 1977, nemlig den øverste markering på stormflodssøjlen. Den er beviset på højeste vandstand ved stormfloden 1976! Med det nye dige er marsklandet beskyttet mod havet og oversvømmelserne, men prisen er, at der ikke længere er direkte adgang til havet.

 

Højer Sluse er et symbol på Højers søfartshistorie, som i sammenligning med sin moderne afløser nærmest får et lidt romantisk skær. Tidligere var den sikre havn bag slusen en handelshavn med en anseelig aktivitet. Havnen har også spillet en rolle i et ganske særligt kapitel i dansk-tysk historie; frem til åbningen af Hindenburgdæmningen (mellem Klanxbüll og Sild) i 1927 blev kurgæster til søbadene på Sild transporteret til og fra øen med damper via Højer. Kurbadene sørgede allerede før det forrige århundredeskifte for levende trafik, og der kørte sågar ekstratog fra Hamborg direkte til kajen ved Slusen. Da Sønderjylland i 1920 blev dansk, blev passagervognene plomberet ved grænsen og åbnet igen i Højer. Det skete for at spare de rejsende for dobbelt toldkontrol.

  



 

Øst for slusen er der et lille friluftsmuseum, der fortæller om lokalbefolkningens hverdag på den tid. Udstillingen ”Bådfolk ved Vidåen” giver et godt indblik i deres dagligliv og arbejde. Det var et hårdt liv at være fisker på Vidåen og på Rudbøl Sø.


 

I dag bruges åen og søen til helt andre formål. Mange fritidssejlere og sportsfiskere nyder roen og idyllen i den lille havn i dette idylliske hjørne af Danmark – langt fra hverdagens pligter.

 

 





Højer, Siltoft

Cykler du videre ad Grænseruten, kommer du til det idylliske Højer. Her findes Danmarks eneste stråtækte rådhus, her er smukke huse, mange kunsthåndværkere, som for eksempel Højer Lys (Havnevej 2), hvor man selv kan prøve at dryppe lys.

Små kringlede gader gør en rundtur gennem Højer til en sjov oplevelse, og der er masser at se på, bl.a. nogle seværdige gamle bondegårde og den historiske kirke, St. Peder Kirke.

Engang var Højer stærkt tyskpræget, og indbyggerne levede af fiskeri, (sø)handel, håndværk, industri og af at bygge diger.

I den gamle Højer Mølle med dens velbevarede mølleinventar finder du i Mølle og Marskmuseum mange flere oplysninger om diger, stormfloder og om marsken. Den maleriske træ-vindmølle er en af de højeste svik-hollændermøller i Nordeuropa, bygget i 1857, og fra møllens omgang har man en flot udsigt over byen og oplandet.




 

Højer er desuden berømt for et meget specielt naturfænomen, Sort Sol. Hvert forår og efterår samles tusindvis af stære i store flokke i skumringen over marsken. De leder efter et sted at slå sig ned for natten, og i deres søgen på overnatningstedet antager flokken uendeligt mange formationer, nogle af dem kuglerunde – deraf navnet sort sol – andre ligner flyvende tæpper. Nogle gange fordi flokken skifter retning, andre gange fordi rovfugle har udset sig flokken til middag.




 

 

Afstikker fra ruten (9 km):

 

Har man tid til en lidt speciel afstikker fra Grænseruten, er Trøjborg Slotsruin ved Visby et must. Trøjborg blev opført som renæssance-slot med dobbelt vandgrav i 1580, men blev desværre senere for en stor dels vedkommende revet ned i 1854. Informationstavlerne ved ruinen, fortæller mere om slottets historie.

 

 

 


 




Ved Siltoft fører Grænseruten dig over Danmarks vestligste grænseovergang, som på den tyske side hedder Norddeich. Grænseovergangen har, så længe den har eksisteret, givet anledning til en del ærgrelse. Ikke kun for de første gendarmer, der blev strafforflyttet på vagttjeneste i denne ”udørk”, men også dens direkte nabo igennem mange år, bonden Broder P., havde megen ”fornøjelse” af den. Hans gård lå nemlig på den danske side af grænsen, men udkørslen fra gården mundede ud i en vej på den tyske side af grænsen. Derfor måtte han, hver gang han forlod gårdspladsen for at køre ud på sine marker, et smut til Tyskland, og passere grænsen til Danmark. Dengang skulle grænsebommen altid være aflåst, og da grænseovergangen ikke var konstant bevogtet, havde de lokale egen nøgle til bommen. Altså måtte Broder P. for at komme ud på sine marker, stige ud af traktoren, låse op, køre over, gå tilbage og lukke og låse efter sig. Opfindsom som han var, fandt han dog snart en måde at løse problemet på - med en høtyv åbnede han bommen, men han fik den ikke altid lukket efter sig. Og det havde næsten kostet ham – og hans naboer – muligheden for at passere grænsen, for gendarmerne ville låse bommen permanent. I stedet fandt man en rigtig god løsning, grænsebommen blev udstyret med lidt elektronik og Broder P. med en fjernbetjening. Han åbnede bommen, og den lukkede automatisk efter ham.

 


Rickelsbüller Koog, Rodenäs, Rosenkranz, Rudbøl

 

Fra Siltoft/Norddeich kan man også cykle ud til Naturinformation Rickelsbüller Koog i det aller nordvestligste hjørne af Tyskland.

Kogen er et eldorado for fugleinteresserede og naturelskere. Det over 500 ha store naturbeskyttelsesområde er ynglested for mange sjældne fugle, som til dels kan ses fra et særdeles velplaceret observationsskjul. Dette gør naturoplevelsen til noget helt specielt.

Og her har også Nordsø-Østersø-Ruten (Nord-Ostsee-Radweg) sit udgangspunkt. Nordsø-Østersø-Ruten følges mod øst og helt hen til Rosenkranz parallelt med Grænseruten.

 




 

 

Ved Dreisprung kommer du forbi en af grænsehistoriens specielle skuepladser: Her, lidt nord for Rodenäs, levede Carsten A. i 1930’erne bogstaveligt talt på grænsen: Hans hus lå i Tyskland, mens en del af hans have lå i Danmark. Carsten var kommunist, og efter Hitlers magtovertagelse i 1933 hjalp han mange af Hitler-regimets modstandere til at flygte over grænsen. Han lukkede dem ind ad fordøren, og om natten viste han dem, i hvilken retning de skulle gå for at nå til nærmeste landsby i Danmark. Også efter krigens afslutning blev hans hus brugt til ulovlig grænsepassage. Denne gang var det ingen ringere end senere forbundspræsident Gustav Heinemann, der skulle deltage i en konference i København, men i mangel af gyldig passerseddel fra den britiske besættelsesmagt måtte ty til Carstens private grænseovergang.  


I Rodenäs fører Grænseruten forbi en seværdig senromansk kirke med separat klokketårn. Den ligger mellem bydelene Neudorf og Oldorf. Dele af kirken stammer fra Rickelsbüll kirke, der blev skyllet væk under stormfloden i 1615. Også i dag er Vestkysten præget af stormflodernes enorme ødelæggende kraft, og et af de områder, der er specielle i den sammenhæng, er den gamle Wiedingharder Koog, som du nu er kommet til. Kogen var den første ved Nordsøkysten, som var beskyttet af et ringdige, som blev færdigbygget i 1436. ’Deich- und Sielmuseum’ i Neukirchen fortæller dette og om digernes historie.




Har man lyst til afveksling, kan man ikke så langt herfra kigge forbi Kulturzentrum Charlottenhof i Osterklanxbüll. Kulturcentret byder på en lang række arrangementer af forskellig slags. Hvad der er på programmet p.t. oplyses på telefon: +49 4668 92100 eller www.dercharlottenhof.de.

 


Ved grænseovergangen Rudbøl / Rosenkranz oplever du Europas vist nok mærkeligste grænseforløb. På en strækning på godt 130 meter forløber grænsen midt ned gennem gaden; på østsiden af gaden bor folk i Tyskland, på vestsiden bor de i Danmark. Ikke så få turister har igennem tiderne taget billeder af sig selv og deres rejsefæller midt på gaden med et ben i hvert land.

På dette sted indbyder det idylliske område ved Rudbøl Sø til et hvil, inden turen går videre. 




Rudbøl ↔ Lydersholm

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Møgeltønder

 

Mellem Rudbøl og Møgeltønder fører Grænseruten stadig over det vide, flade marskland. Men undervejs kommer du forbi et større antal gårde, som er bygget på værfter i marsklandskabet. Værfter er menneskeskabte forhøjninger - eller husbakker - og var vadehavsøboernes måde at sikre sig mod oversvømmelser.

Mod syd ligger det gamle dige ved Magisterkog. Her boede Emil Nolde, som regnes for en af det 20. århundredes førende ekspressionister, fra 1916 og frem til 1927. En stor del af året var store dele af landskabet oversvømmet af Vidåen, men afvandingen af marsken fratog ham dette smukke panorama, som han elskede så højt. Da hverken hans protester eller hans forslag til alternativer kunne forhindre gennemførelsen af afvandingsprojektet, og det amfibiske landskab nord for grænsen, , forsvandt, flyttede han syd for grænsen.
Men heller ikke her var glæden over panoramaet permanent. I 1933 blev afvandingen af marsken syd for grænsen indledt med opførelsen af pumpestationen Verlath ved Aventofter Landstrasse i Rosenkranz
.




Vil du vide mere om Emil Nolde, følger du Nordsø-Østersø-Ruten, der fører dig til Nolde Museet lidt syd for Rosenkranz. Museet er det hus, han selv tegnede og lod bygge på husbakken Seebüll. Det tog ti år at færdiggøre boligen og atelieret , og Nolde boede  her frem til sin død i 1956. Den egensindige, borglignende bygning af rød-violette sten er omgivet af en pragtfuld blomsterhave, og den hæver sig næsten majestætisk op over det lave, storslåede marsklandskab.
Huset har bevaret sin oprindelige atmosfære, og det giver  den besøgende mere en fornemmelse af at besøg i et atelier end af et egentligt museumsbesøg.

Udstillingerne af Noldes malerier, akvareller, grafik og kunsthåndværk skifter hvert år, og giver således et godt indblik i Noldes kunstneriske produktion (www.nolde-stiftung.de).

  



 

 

 

Vest for Tønder ligger den maleriske landsby Møgeltønder med Danmarks smukkeste landsbygade og Schackenborg Slotfra 1664. Slottet var i over 300 år i Greverne Schacks eje, men blev i 1993 overdraget til Prins Joachim, der i dag bor og driver landbrug på ejendommen. Om sommeren er der mulighed for at komme på guidede ture gennem slotshaven. Også landsbyens 800 år gamle St. Nikolaj Kirke er et besøg værd. Kirken har foruden Danmarks ældste landsbykirkeorgel også smukke freskomalerier og inventar fra både renæssancen og middelalderen.

  


Grænseruten kommer du igennem meget forskelligartede områder af byen. Den sydlige ende er landsbyens egentlige bondelandsby med fribøndernes gamle stråtækte gårde. Mange af disse lave huse i frisisk byggestil stammer fra det 17. århundrede, mens den brostensbelagte Slotsgade i landsbyens centrum giver et helt andet indtryk. Her i disse meget ensartede huse boede ansatte på det gods, der hører til Schackenborg Slot, som oprindeligt hed Møgeltønderhus.
Engang lå Møgeltønder som en dansk enklave mellem de tyskprægede byer Højer og Tønder. Her gjaldt kongerigets love og ikke – som det var tilfældet for nabobyerne – hertugdømmet Slesvigs love,  eksempelvis herskede der ytringsfrihed i Møgeltønder, mens Tønder stadig var underlagt censur
.




 

Afstikker fra ruten (2 km):

 

Gallehus – på Guldhornsvej - nord for Møgeltønder er findestedet for de berømte Guldhorn markeret. De to guldhorn vejede ca. 3 kg hver og blev fundet med godt 100 års mellemrum, nemlig i 1639 og 1734. Guldhornene var fremstillet af rent guld og er dateret tilbage til 400 år e. Kr., men dateringen er behæftet med nogen usikkerhed, da de originale guldhorn i 1802 blev stjålet fra det kongelige kunstkammer og smeltet om. På Tønder Museum er guldhornene udstillet i kopi.





Tønder

 

Tønder, marsklandets ”hovedstad”, har alle dage været en driftig handelsby, og har siden 1243 haft købstadsrettigheder. I middelalderen og under renæssancen havde Tønder stor betydning som havneby og handelsplads for heste- og kreaturhandel. Men havnen sandede med tiden til og måtte til sidst opgives helt. I det 18 århundrede blev Tønder berømt over hele verden for sine fine kniplinger. Over 12.000 kvinder og piger i og omkring Tønder arbejdede med at fremstille det fine tekstilhåndværk, og de rige handlende lod opføre patricierhuse, som man stadig kan beundre i byens centrum. Tønder er stadig kniplingernes by; hvert tredje år holdes der kniplingsfestival med op imod 700 deltagere. Tønder er også vidt berømt for sin internationale folkfestival – Tønder Festival – den største af sin art i Skandinavien – og for sine spændende museer.




På det kulturhistoriske Tønder Museum (Kongevej 51-55) vises bl.a. en stor samling bordsølv fra lokale sølvsmede, kniplinger, møbler og hollandske fliser, mens Sønderjyllands Kunstmuseum, som er bygget i direkte forbindelse med Tønder Museum, er landsdelens hovedmuseum for kunst. Drøhses Hus i Storegade 14 (gågaden) er en underafdelingen af Tønder Museum og viser kniplinger, møbler og fajance.

 

Nord for Tønder finder du på Zeppelinmuseet (Gasværksvej 1) en lidt usædvanlig udstilling af diverse fund, fotos og rekonstruktioner, der tilsammen fortæller historien om den største tyske marineluftskibsbase i Nordeuropa, som lå her i årene 1914-1920. Her finder du også en udstilling, der fortæller om den danske Garnison, der havde til huse her fra 1920 til 1936. Udstillingerne er kun åbne lørdag og søndag.




Zeppelin Museum

Tønder er i dag – selvom byens historie, kultur og erhverv har været stærkt tysk præget og haft stærke kultur- og handelsforbindelser mod syd - umiskendeligt en dansk handelsby. Skole- og kirkesproget var tysk, og ved folkeafstemningen om det nationale tilhørsforhold i 1920 stemte godt 75 % af indbyggerne for Tyskland. Tilsvarende stor var skuffelsen, da grænsen så alligevel blev fastlagt syd om Tønder. Alligevel levede tyske og danske i fredelig sameksistens, indtil Hitler overtog magten i Tyskland. Under naziregimet blev omgangstonen hårdere, og også i efterkrigsårene var forholdet mellem tyskere og danskere problematisk. I 50’erne løstes der igen op for problemerne, og det tyske mindretals kulturelle liv fik igen plads i Tønder. I dag findes der også tyske institutioner i Tønder, såsom skole, børnehaver og bibliotek. Desuden er der en tysk menighed og adskillige tyske foreninger. Stridsøksen er begravet, og danskere og tyskere lever forbilledligt side om side.

 



 

 

Ubjerg

 

Mellem Aventoft og Tønder hæver en lille landsby sig op over det flade landskab, Ubjerg. Ud over at have Danmarks ældste præstegård, den stammer fra 1675, findes der  også en seværdig romansk kirke fra det 12. århundrede. Alene loftsmalerierne fra 1747 og korset fra 1525 er ubetinget et besøg værd.




 

 

 

Lige vest for Ubjerg finder du Bjerremark, som er en imponerende marskgård, bygget i hhv. 1842 og 1872, hvor hovedfløjen blev opført. I dag er Bjerremark den sønderjyske skofabrik Ecco’s kursus- og konferencecenter.

 



 

Aventoft

 

I Aventoft er der i dag, som ved resten af den 69 km landegrænse,  ikke mange spor af grænsekontrollen mere. Den gamle toldbygning står her dog endnu, efter den på besværlig vis blev opført efter grænsedragningen i 1920.  Grunden, som den er opført på, tilhørte en landmand, som absolut ikke ønskede  at sælge. Derfor blev der indledt en ekspropriationssag mod landmanden. I sagsbehandlingen gjorde landmandens advokat indsigelse mod ekspropriationen af grunden med den begrundelse, at skulle landmanden sælge jorden fra, ville han ikke længere kunne bruge sin mødding. Der ville simpelthen være for lidt plads til at køre hestevognen i stilling og få læsset af. Derfor blev der givet ordre til en prøve-møgkørsel, hvor toldinspektøren skulle køre hestevognen og borgmesteren være vidne. Alene til dette formål blev der udarbejdet en tegning over hele grunden, hvorpå prøvekørsel både med og uden møglæs var nøjagtigt indtegnet. Men det kom aldrig så langt som til en prøvekørsel, for i mellemtiden var byggematerialerne til den nye toldbygning blevet leveret og sat af ved møddingen. Dermed endte sagen med forlig, og i 1924 blev toldbygningen opført.


 

Når man cykler igennem Aventoft og ser på byen, skulle man ikke tro, at den oprindelig var en fiskerby, som helt frem til 1928 lå midt i et søområde. Søerne forsvandt, da afvandingen af marsken blev indledt. Men tager man på rundtur med svævefly (Segelflugplatz Aventoft, Westerunterland, telefon +49 4668 590) og ser det hele lidt fra oven, kan man sagtens forestille sig søerne, som engang omkransede landsbyen. Men fiskernes problemer begyndte allerede i 1920, hvor grænsedragningen bl.a. bevirkede, at de ikke længere kunne afsætte deres fangst i Tønder.

I dag er det, der præger landsbybilledet, kirken fra det 13. århundrede, den seværdige bykerne med de smukke stråtækte huse og ikke mindst grænsebutikkerne.

 






Süderlügum

 

Süderlügum hører - ligesom Aventoft og Harrislee – til blandt de kommuner, der er stærkest præget af grænsehandlen. Her gælder netop på grund af grænsehandlen andre åbningstider, og det trækker også på søndage kunder langvejs fra. Süderlügum har med sin beliggenhed ved den vestlige Oksevej alle dage været et attraktivt handelssted. Byen, som første gang er nævnt i historiske optegnelser fra 1177 – dengang som Lügum – ligger mellem marsk og hede, hvor marsken med sine fede jorder gav landmændene god indtjening, mens heden med sine lette sandjorder og hyppige sandstorme gav bønderne store problemer. Øst for Süderlügum mellem Nordsø-Østersø-Ruten og Grænseruten findes der store sandklitter, som giver et udmærket indblik, i hvilke sandmængder den stærke blæst flyttede rundt .

Her i dette interessante naturbeskyttelsesområde er der både udsigtsplatform og mange stier, der indbyder til en tur til fods gennem indlandsklitterne.





Ellhöft

 

Øst for Süderlügums indlandsklitter fører både Grænseruten og Nordsø-Østersø-Ruten gennem Süderlügum Forst (skov). Skoven er plantet i begyndelsen af forrige århundrede, og formålet var at forhindre sandflugten i området. Andre steder i det slesvigske hedeområde forekommer sandstorme stadigvæk der, hvor der ikke er levende hegn til at beskytte området mod vinderosionen.

Mellem Ellhöft og Lydersholm fører Grænseruten dig ad en meget gammel vejstrækning. Det er så langt ude, at du næsten kommer til at føle dig som i ingenmandsland. I horisonten kan du se de store moderne vindmøller snurre rundt i den uophørlige vind. Der er i øvrigt mulighed for at prøve ”Windmill-climbing” (Windpark Ellhöft, telefon +49 4663 7299). Lige nu kan du nærmest høre stilheden… og grusets knasen under cyklens dæk.



Grænseovergangen Vindtved passerer du næsten ubemærket . Før stod der her to små gendarmhuse, hvorfra grænsen blev bevogtet – eller gendarmerne spillede skat med de lokale. De er væk nu. Her ved denne grænseovergang levede folk og grænsegendarmer, som oftest boede i landsbyen, i fordragelighed og hjalp hinanden. Således var det ikke uvant at se grænsegendarmen og hans familie som høstarbejdere; toldere kneb af og til det ene øje i, og landsbyboerne gav af og til et tip, når ”mistænkelige” personer nærmede sig grænsen.





 

Afstikker fra ruten (1,5 km):

 

For dem, som finder slotsruiner interessante, er en afstikker til slotsruinen Grøngård (Lyderholmvej 3) at anbefale. Her finder man fundamentet af Hertug Hans den Ældres jagtslot. Det blev bygget i 1570 og ligger bag den storslåede landbrugsejendom Grøngård. Ruinen og slotsgraven er næsten skjult af græsset. På Tønder Museum findes en model af jagtslottet.

 




Afstikker fra ruten (8,5 km) :

 

Skulle du allerede have besluttet dig for at tage en afstikker fra ruten og køre nord på, så er landsbyen Nolde sikkert en rundtur værd for kulturinteresserede. Nolde ligger mellem Jejsing og Bylderup-Bov, her blev den verdensberømte maler Emil Nolde født den 7. august 1867. Oprindeligt hed han Hans Emil Hansen, men i 1904 antog han sit fødesteds navn som efternavn. Hans fødested og barndomshjem brændte ned i 1943, men en mindetavle på stedet markerer Emil Noldes fødested.


Lydersholm Weesby

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Schwarzberg Mose, Westre

 

 

Langs Grænseruten er der anlagt ti rastepladser særligt til Grænserutens brugere.  En af disse ligger i et særligt naturbeskyttelsesområde nord for Westre kommune, nemlig i Schwarzberg Mose. Her kan man sidde i den nyopførte hytte og nyde sin medbragte mad, mens man nyder udsigten til skoven og over den 9 ha store højmose midt i indlandsklitterne.




 

 

På en af informationstavlerne, der hele vejen langs ruten fortæller grænsehistorier, finder du her historien om Adolf Tysker, som egentlig hed Adolf Ewertsen.

Øgenavnet fik han, fordi han før grænsedragningen boede i Lydersholm, men ikke ville være dansk statsborger.

Og da Lydersholm blev dansk i 1920, pakkede han sine sager og flyttede ned på den tyske side af grænsen. Han boede i en jordhule sammen med en ko og nogle får, for han havde ikke penge til et hus.
Ikke så få mennesker på begge sider af grænsen flyttede efter grænsedragningen over på den anden side, alene for at forblive enten danske eller tyske
.


 

 

Mellem de idylliske landsbyer Westre og Ladelund følges Grænseruten og Nordsø-Østersø-Ruten igen ad.  Her finder du efter mange kilometer gennem det flade land - en stigning i terrænet! Og den er ikke engang særlig stor, men det betaler sig at tage den, for du belønnes med en herlig udsigt.



Dorfmuseum Ladelund


Ladelund

 

Er du ikke kun ude på at få en god cykeloplevelse, men har også lyst til at vide noget om grænselandet, er Ladelund med sin smukke bykerne, en seværdig kirke og masser af historie et besøg værd.

Landsbymuseet (Dorfmuseum Ladelund Westerstrasse, åbent onsdage kl. 14-18, grupper efter aftale på telefon +49 4666 723) byder på udstillinger om landbrug, håndværk, husholdning og boformer og giver et godt indblik i områdets kulturhistorie.

KZ-mindestedet (KZ-Gedenk- und Begegnungsstätte, Raiffeisenstr. 3, mandag lukket) har siden 1950 arbejdet for forsoning og fortæller i en permanent udstilling om de 2.000 fangers skæbne, som i 1944 blev interneret her i denne underafdeling af koncentrationslejren Neuengamme, og under usigeligt umenneskelige forhold måtte grave de 3-4 meter dybe panserværnsgrave ved Hitlers ”Friesenwall”. I de seks uger, lejren bestod, omkom 300 fanger.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vælger du afslapning frem for historie, kan du køle af i Naturbadet lige nord for Ladelund (på ’Stato’). Her er der både udspringstårn og bistro.

 

KZ-Gedenkstätte Ladelund



Rens

 

Landsbyen Rens er et godt sted at holde et hvil . Her kan man slappe af og nyde Sønderåens forløb. Åen snor sig igennem landskabet og løber her parallelt med dens oprindelige forløb gennem en fisketrappe. Her møder man ofte folk, der sejler langs Sønderå i kano, for Rens er et rigtigt godt start- og pausested for kanoture. Her finder du også en gammel vandmølle, og cykler du videre ad national cykelrute 8 mod vest, følger du Sønderåen et stykke.

 

Museum "mellem Slesvigs grænser", som tidligere lå i Sæd er flyttet til Rens, og det har til opgave at udbrede kendskabet til grænselandets historie. Udstillingen viser bl.a. de udfordringer befolkningen har haft under hhv. dansk og tysk styre. Læs mere om udstillingen på www.museum-rens.dk






 

Afstikker fra ruten (3,5 km):

 

 

Er man til gamle kirker, er Burkal Kirke i Saksborg (Saksborg, Burkal Kirkevej 2) virkelig et besøg værd. Den hvidkalkede kirke med blytaget stammer fra år 1025, og de meget smukke malerier i kirkeskibet – bl.a. i loftet – er dateret tilbage til 1622.

Skulle kirken være aflåst, kan man henvende sig hos kirketjeneren (telefon 7476 2110). 

 

 



Afstikker fra ruten (2,5 km):


Ren idyl finder man ved Store Jyndevad Mølle (Julianehåbvej).

Jyndevad Mølle blev først opført i 1896, men den tidligere kongelige korn- og valsemølles historie kan spores helt tilbage til år 1230. Dengang blev den drevet af munkene på Løgum Kloster, som anlagde mølledammen i 1357 og opdrættede fisk her, da de ikke spiste kød. De smukke omgivelser er i hvert fald en afstikker værd fra Grænseruten.

 




Bögelhuus, Weesby

 

Ved Bögelhuus cykler du over en lille grænseovergang, der indtil 2001 var lukket for offentligheden. Beboere indenfor en radius på fem kilometer kunne dog – med behørig anmærkning i passet – allerede før Danmark tiltrådte Schengen-aftalen passere grænsen udenom den almindelige grænsekontrol. Også arbejdsheste kunne – med særligt pas, hvori højde, alder etc. var noteret – passere grænsen uden videre. Det samme gjaldt dog ikke for kreaturer, så det var noget mere besværligt, hvis de skulle over grænsen.

Engang i 1950’erne løb en af landmændene i Bögelhuus’ køer væk. Den blev fundet igen på den danske side af grænsen, og den danske grænsegendarm indfangede koen og trak den tilbage til grænseovergangen, således at den uden større bureaukrati kunne komme hjem. Til gengæld kunne hans tyske kollega ikke bare sådan lige gå med til dette.

Skete der noget usædvanligt her i denne udørk, skulle det straks anmeldes til ens foresatte. Og det blev det. Så koen måtte i karantæne, og den tyske toldkommissær og en dansk overtolder måtte ordne sagen. Resultatet blev, at bonden fik sin ko igen, og de tyske toldere fik et godt råd om aldrig igen at anmelde noget så banalt.

 




 

 

 

 

 

Mens du på denne del af ruten oplever dens eneste mærkbare stigning (og så er den endda langt fra  alpine dimensioner)  på strækningen mellem Ladelund og Frøslevlejren, får cyklisterne på Nordsø-Østersø-Ruten ved Bramstedtlund fornøjelse af grusgravenes indhug i  istidens aflejringer. Her brydes den ellers så flade rute af op- og nedture.


 

På din tur ad Grænseruten gennem de vidtstrakte naturområder, har du måske lagt mærke til, at der på den tyske side af grænsen dukker ensartede rødstenshuse op. Nogle gange ensomt beliggende midt i landskabet (som ved Westrefeld) eller side om side langs hele gader i byer og landsbyer langs grænsen (f.eks. Zollstrasse i Süderlügum). Husene er tidligere tiders toldansattes tjenesteboliger, meget praktisk bygget i nærheden af grænsen, så tolderne også i fritiden kunne holde et vågent øje med den. De er bygget i 20’erne, og byggestilen kaldes ”hjemstavnsstil”, mens deres både større og mindre pæne efterfølgere fra 30’erne er opført i den såkaldte ”Klinker-Expressionismus”-stil. Die 33 gendarmhuse på den danske side af grænsen (se billedet til højre), som blev bygget i al hast efter grænsedragningen i 1920, tiltrækker sig ikke opmærksomhed, da de i nogen grad blev tilpasset den lokale byggestil.



Weesby Padborg

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Medelby, Jardelund

 

I Medelby, som ligger ved Nordsø-Østersø-Ruten lige syd for Grænseruten, er der to spændende udflugtsmål; det ene er St. Matthäus Kirche (Norderfeldweg), bygget i det 12. århundrede, som byder på seværdige udsmykninger fra forskellige epoker, det andet er hollændervindmøllen Vanessa (Achter de Möhl), som stammer fra 1858, men som i dag er bygget om til bolig, og som kun ved specielle lejligheder  – såsom udstillinger og koncerter – er åbne for publikum.





 

 

Knap 300 meter nord for Grænseruten, mellem de idylliske landsbyer Weesby og Jardelund, ligger naturbeskyttelsesområdet Böxlunder Eichenkratt. Her skal du cykle lidt opad bakke, men så bliver du også belønnet med et smukt syn: Til venstre ser du overraskende langt ned i dybet af den tidligere grusgrav, dernede på bunden mellem skovdækkede skråninger tiltrækkes dit blik næsten magnetisk af en sø. En rasteplads med naturinformation indbyder til et hvil, her langt fra resten af verdens ræs.


 

 

 

I Jardelund kan kulturinteresserede cykelturister i landsbymuseet Christian Lassen’s Minde Museum (Kupfermühlenweg 4, torsdage fra 9 til 12, eller efter aftale på telefon +49 4605 188759) få et autentisk indblik i landbolivet gennem de sidste 100 år. Det pudsige ved landsbymuseet er, at de udstillede genstande ikke er indsamlet fra forskellige hjem, men alle har tilhørt den sidste beboer i den gamle landsbykro. Alle hans ejendele – til dels nedarvet gennem generationer – står som dengang, det var i daglig brug, og bliver således til et vidnesbyrd om tidligere tiders liv.




Mellem skovområderne i Jardelund og Frøslev ligger det 527 ha store, grænseoverskridende naturbeskyttelsesområde Frøslev-Jardelund Mose. På begge sider af grænsen er området forsynet med informationstavler. På den tyske side er der desuden en 2,5 km lang oplevelsessti gennem mosen. Undervejs fortæller plancher om mosens planter og dyr, om dens opståen og dens økologi. I området er der en naturinformation som du kommer ud til, når du – på strækningen mellem grænseovergangen Fehle/Sofiedal og Jardelund - følger vejen, der er markeret med det lille cykelskilt ”Nr. 4”, mod øst.

Vil du ind til den danske naturinformation, skal du følge lokalrute 18, som ved Pluskær drejer af fra Nordsø-Østersø-Ruten og fører dig sydpå. Her er der også en vandresti, som fører dig frem til Frøslev-skrinets findested. En obelisk af egetræ markerer stedet. Skrinet blev fundet under tørvegravning i 1872 og smuglet fra det dengang tyske Nordslesvig til Danmark. En kopi af det forgyldte relikvieskrin fra det 10. århundrede var Sønderjyllands folkegave til Kronprinsparrets bryllup.


Sofiedal, Frøslev Plantage

 

 

 

I Sofiedal står stadig mange af de gårde, som tyske kolonister fra Württemberg, Hessen og Pfalz byggede i 1761. Kolonisterne blev hentet herop af Kong Frederik V. for at de skulle opdyrke det øde og tyndt befolkede område. Oprindeligt var alt her kun hede og moseområder. Mod vest strakte der sig - dengang som nu – store hedeområder, som knap nok byder på kulturelle seværdigheder, men til gengæld kan give følelsen af ”absolut ro”.  Her får du et autentisk indtryk af grænselandets afsondrethed.





 

 

Afstikker fra ruten (6,5 km):

 

Har man interesse for historiske veje og broer, kan man lidt nord for Grænseruten vælge at følge cykelruten Hærvejen, som man krydser i Fårhus. Cykelruten følger den oprindelige hærvej, som var bronzealderens hovedfærdselsåre mellem Viborg og Wedel ved Elben. I Gejlå finder du Gejlåbro – en klassisk stenbro fra 1818.

 

 



 

På din tur gennem Frøslev Plantage dukker der pludselig en rød indgangsportal op – og bagved den mange rødmalede barakker. Du er nået frem til symbolet på et mørkt kapitel i Grænselandets historie: Frøslevlejren. De fleste danskere har hørt om  lejren og kender dens historie, mens tyskere ikke altid kender noget til lejren.

Grænseruten fører lige gennem Frøslevlejren, som i 1944 blev oprettet som fangelejer under det tyske sikkerhedspoliti i Danmarks kommando. Hele 12.000 fanger blev fra august 1944 og frem til befrielsen 5. maj 1945 sendt til Frøslevlejren.

Kulturarvsstyrelsen har lanceret en lang række af danske kulturperler kaldet 1001 fortællinger om Danmark. herunder Frøslevlejren - læs mere her

 

 



I modsætning til andre koncentrationslejre blev fangerne i denne lejr  ikke udsat for systematisk vold, tortur, fornedrelse og drab. Og dog – fra Frøslevlejren  blev der også deporteret fanger til tyske koncentrationslejre. Efter befrielsen tjente lejren – nu under navnet Faarhuslejren - som fange- og straffelejr for folk, som samarbejdede med  den tyske besættelsesmagt.


Frøslevlejren huser i dag Frøslevlejrens Museum, som blev åbnet i 1969 og giver et skræmmende billede af forholdene i lejren. I nabobarakkerne finder du bl.a. Amnesty International's museum i Frøslevlejren, et FN-museum, Hjemmeværnets museum samt Skov- og Naturstyrelsens udstilling om Frøslev Plantage
.





Vilmkær, Handewitt, Padborg

 

Syd for Frøslev Plantage glider blikket over vide marker - og næsten uden at du mærker det, smutter du igen over grænsen. Denne gang ved Vilmkær og det eneste, der henleder opmærksomheden på, at du befinder dig på grænsen, er Told & Skats hvide postkasse. Grænsebevogtningen er for længst væk, den forsvandt da Danmark tiltrådte Schengen-aftalen den 25. marts 2001, og varetages i dag af politiets baglandspatrulje.

 

Efter grænsedragningen i 1920 patruljerede gendarmerne til fods langs grænsen. Først i 1955 blev grænsepatruljen udstyret med motorcykler og senere med biler. Fra 1969 har grænselandet været systematisk overvåget, i de senere årtier sågar med kamera.

Mens tysk politi brugte termografisk udstyr til natlig overvågning af de såkaldte ”grønne grænseovergange”, installerede dansk politi infrarødkameraer og bevægelsesmålere. Også ved Vilmkær.

Den mest kontrollerede person ved Vilmkær var en landmand, som ved grænsedragningen 1920 søgte om og fik tilladelse til at ligge på den danske side af grænsen. Desværre for landmanden hørte vejen foran hans hus til Tyskland, og derfor måtte han, hver gang han forlod sin ejendom, over grænseovergangen. Da grænseovergangen ikke var forsynet med grænsebom, var den en yndet passage for smuglere. Dette tiltrak toldkontrollen, som kontrollerede alt og alle - også ved enhver lejlighed landmanden og alle som besøgte ham.


 

 

Afstikker fra ruten (2,5 km):

 

Kirken i Handewitt kan ses på lang afstand og ved siden af den, ligger Landsbymuseet (Dorfmuseum, Alter Kirchenweg 4, åbent 1. + 3. torsdag i måneden og efter aftale, tlf. +49 4608 970694). Museets udstillinger fortæller om husholdning og landbrug i og omkring Handewitt, ligesom de fortæller landsbyens historie.

 





 

 

Grænserutens rasteplads mellem Handewitt og Harrislee kan man i det tilstødende naturområde ’NER Stiftungsland Schäferhaus’ opleve områdets natur og arkæologi. Her er der masser af oplysninger om det 300 ha store naturbeskyttelsesområde, hvor du kan opleve gravhøje og lære noget om de sjældne planter og de ældgamle dyrearter, der findes her. Også her støder du på et stykke af den oprindelige Hærvej, som i det 17. århundrede blev brugt til at drive op imod 40.000 kreaturer mod syd.


 

 

Cykler du ad Nordsø-Østersø-Ruten gennem Frøslev, kan du ikke undgå at få et glimt af Padborgs speditionsfirmaers utallige lagerhaller. Følger du Grænseruten lægger du slet ikke mærke til, at du lige nu passerer i Padborg Nordeuropas største transport- og logistikcenter med sine  3.000  ansatte . Efter afstemningen i 1920 var Padborg tæt på at blive en del af Tyskland – faktisk blev grænsen først på et senere tidspunkt lagt syd om byen.

I dag passerer 4.500 lastvogne dagligt gennem byen, der har forstået at udnytte nærheden til grænsen.



Padborg Flensborg

 

Klik venligst på kortet for at downloade kortet i PDF-format:




Padborg, Bov

 

Lokalhistorisk Museum Bov (Bovvej 2, Padborg, mandag lukket) har til huse i den stråtækte gård Oldemorstoft, som stammer fra 1472 og dengang var herredsfogedens embedsbolig. Her kan man få en masse  at vide om grænsen, grænsegendarmerne, livet ved grænsen og ikke mindst om Slaget ved Bov: Det var her det slesvig-holstenske bondeoprør (Treårskrigen) begyndte i 1848, og 10.000 danske soldater og 6.000 oprørere fra hertugdømmet kæmpede mod hinanden. Ved mindestenen i Bovs bymidte kan man stadig se, hvor kanonkuglerne ramte en havemur.





 

Herfra forløber Nordsø-Østersø-Ruten nord for grænsen og uden store fysiske udfordringer, mens Grænseruten fører syd om Niehuus og gennem et temmelig bakket terræn. På Grænseruten kommer du mellem Bov og Kruså igennem Kruså Tunneldal, et levn fra istiden og absolut en naturoplevelse, der belønner anstrengelserne ved at nå derhen.
Med et enkelt blik ned i tunneldalen får du en fornemmelse af den enorme kraft, som istidens smeltevand havde. Her på dette sted sluttede den op til en 3 km høj gletscher. Tunneldalen byder på en helt speciel naturoplevelse, evt. ad de mange vandrestier.


 

Navnet Niehuus henviser til Borgen Nygenhus, som engang lå her ved vejen, og som du stadig kan se rester af. Den blev i sin tid – 1345 – opført som toldbygning ved Hærvejen/Oksevejen til Flensborg, men blev ophævet i 1431, da Erik af Pommern tabte Flensborg til Holsten. ”Den krumme vej”, endnu et stykke original Hærvej, som blev brolagt i det 17. århundrede.
 




 

 

Grænsedragningen 1920 betød store forandringer for Niehuus. Landsbyen, der i dag hører til Harrislee kommune, mistede sin kirke. Frem til 1920 hørte Niehuus til Bov sogn og Bov Kirke, som borgerne kom til ad Kirkevejen, som gik gennem tunneldalen.
Ved grænsedragningen fik Harrislee ikke mindre end syv grænseovergange. Harrislee har som Padborg forstået at udnytte beliggenheden tæt på grænsen, og allerede før Danmarks optagelse i EF i 1973, havde Harrislee tiltrukket skandinaviske virksomheder. Dermed var grundstenen til en rivende udvikling i industri, erhverv samt indbyggertal lagt.


Kruså, Kupfermühle, Wassersleben

 

 

 

I Kruså finder historieinteresserede symbolet på greve Folke Bernadottes indsats under krigen: Statue og en mindesten vidner om redningen af danske og norske KZ-fanger i april 1945. Der hvor statuen står i dag, ankom 200 hvide busser den 20. og 21. april med 4.000 danskere og nordmænd direkte fra koncentrationslejren Neuengamme. Bussernes ankomst var højdepunktet i bestræbelserne på at evakuere skandinaviske fanger fra koncentrationslejrene. Evakueringen  blev indledt i december 1944. Ud over det danske Socialministerium og Udenrigsministerium var især Svensk Røde Kors’ vicepræsident, grev Folke Bernadotte, aktiv i evakueringen, og Kruså og Padborg blev i den periode mellemstation for mere end 6.000 befriede på vej hjem.




 

 


I Kupfermühle fører Grænseruten tværs igennem et industrimuseum, der  er den gamle kobbermølle, som Christian IV lod bygge i 1612. Tagene på mange af de danske kongeslotte blev dækket med kobberplader fra de tidligere ”Kruså Kobber- og Messingværker”. I dag er der indrettet museum i den fredede Kobbermølle og de tilhørende arbejderboliger, hvor mange spændende effekter fortæller kobbermøllens historie (Zur Kupfermühle 14, tirsdage 14.30-17 og efter aftale. tlf.  +49 461 7935).


 

I Wassersleben kan du tage et smut ind til den idyllisk beliggende grænseovergang Skomagerhus. Her passeres grænsen via en lille træbro over Krusåen. Frem til 2001 kunne man kun passere grænsen lovligt om sommeren, og mange borgere i Flensborg benyttede grænseovergangen, når de ville spadsere i Kollund Skov, som indtil for få år siden tilhørte Flensborg by. Det gør den ikke længere, men den er dog stadig åben for offentligheden, og således benytter Flensborgs borgere stadig skoven flittigt til spadsereture – nu både sommer og vinter.



 

Wassersleben er Nordsø-Østersø-Rutens østlige start- og slutsted. Efter en lille blund på stranden og en forfriskende svømmetur i Flensborg Fjord, kan du teste dine evner i minigolf på Tysklands største minigolfbane, som ligger her i et stort parkområde.




 

Mellem badestrandene i Wassersleben og Ostseebad forløber Grænseruten langs Fjorden. Til den ene side præger skov og stejle kyster billedet, til den anden er der en herlig udsigt over det inderste af Flensborg Fjord, som indbyder til at holde pause og dagdrømme lidt. De mange sejlbåde fortæller  om, at her befinder du dig midt i et af Østersøens smukkeste sejlsportsområder.




Flensburg

 

I Flensburg begynder og slutter Grænseruten på et meget smukt sted, som man slet ikke kan tage fejl af: den indre havn (’Hafenspitze’).
Flensburg er kendt af mange, og det er der flere  årsager til: For tyskere er byen bekendt, fordi det er her Kraftfahrtbundesamt (”trafiksynder-registeret”) ligger, mens danskerne kender byen som grænsehandelsby. I begge lande er Flensburg også kendt for sit herrehåndboldhold SG-Flensburg-Handewitt, som spiller i Bundesligaen og som i Danmark kendes som danskerklubben. Også krydstogtarrangører har nu fundet ud af, at Flensburg Havn er et godt sted at lægge til kaj. Der er noget ganske særligt over byen!
 


 

Besøger man byen for første gang, overraskes man af havnepanoramaet med de stejle kyststrækninger. Den maritime atmosfære og de mange historiske bygninger i den traditionsrige søhandelsby Flensburg, der så tidligt som 1284 fik købstadsrettigheder, præger også den indre bys indkøbsstrøg; bag de mange smukke facader dukker smukke købmandsgårde og gamle pakhuse op. Disse stammer til dels helt tilbage fra Vestindien-tiden, dengang Flensburgs handelsflåde talte næsten 300 skibe, som i slutningen af det 18. århundrede bragte rørsukker, tobak og rom som halvfabrikata fra Dansk Vestindien  til Flensburg, hvor de blev videreforarbejdet. Denne del af (rom-)byens historie kan du få mere at vide om i Søfartsmuseet ved Museumshavnen, hvor man også kan besøge museumsskibene.



Nørretorv
Søfartsmuseum
Købmandsgård


Bymuseet på 'Museumsberg'

Phänomenta

 

 

Højt over byen – på Museumsberg – troner bymuseet, som på et 3.000 kvadratmeter udstillingsareal giver et grundigt indblik i Flensburgs og landsdelen Slesvigs kunst- og kulturhistorie i perioden fra det 13. til det 20. århundrede.


Ved Flensburgs seværdige vartegn, Nordertor (Nørreport) fra 1595, byder eksperimentariet Phänomenta på interaktiv oplevelse af naturvidenskabelige og tekniske fænomener – en rigtigt sjov oplevelse for alle sanser.


Tager man turen til fods gennem de små gader og gyder ved Flensburg Havn (den afmærkede rundtur ” Kaptajnsturen” kan anbefales), oplever man kvarterenes danske charme. Ikke kun på grund af de mange hejste Dannebrogsflag, eller de mange brudstykker af det danske sprog, man hører.


Toosbüystraße


'Westindienspeicher'

Nordertor (Nørreport)

 

Flensburg hørte immervæk – frem til 1864 – under den danske krone i 400 år, og borgerne levede efter danske love og regler. Også byens sø- og romhandels blomstringstid var båret frem af Danmarks neutralitet og af de dansk-vestindiske handelsforbindelser. Desuden importerede Flensburgs købmænd også varer til det danske marked.
Forbindelserne mod nord bevirkede, at der i byen opstod en loyal holdning til den danske stat og at borgerne forblev kongetro. Godt nok dominerede det tyske sprog Flensburg frem fra det 15. århundrede, men det så befolkningen ikke noget modsætningsforhold i. Først i det 19. århundrede vendte  befolkningen sig mere mod Holsten og Tyskland.
Efter det danske nederlag i krigen 1864 blev den dansk-tyske grænse rykket mod nord, helt op til Kongeåen. Flensburg hørte nu til Preussen og fra 1871 til det tyske kejserrige. Ved folkeafstemningen om det nationale tilhørsforhold i 1920 stemte 75 % af Flensburgs borgere for Tyskland. Det danske mindretal organiserede sig nu med et net af foreninger og institutioner, som efter 1945 blev endnu stærkere, fordi mange borgere pludseligt hellere ville være danske end tyske. I dag regner man med, at lidt mere end 20 % af Flensburgs befolkning tilhører det danske mindretal, de har egne skoler, børnehaver, kirker, foreninger, et bibliotek, egen avis og meget mere. I dag lever mindretal og flertal i frugtbar og harmonisk sameksistens og bevarer samtidig det danske islæt, som giver Flensburg sit særpræg: Flensburg er byen med de to kulturer
.


Oluf-Samson-Gang

Duborg Skolen - Det Danske Gymnasium

Museumshavnen


Print siden




WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten