Frøslevlejren

På baggrund af det stigende antal deportationer af danskere til tyske tugthuse og koncentrationslejre i efteråret 1943 indledte de danske myndigheder forhandlinger med den tyske besættelsesmagt om opførelsen af en interneringslejr på dansk grund. Formålet var at bremse den igangværende udvikling samt at opnå en tilbageførsel af allerede deporterede. I starten af 1944 gik tyskerne med på ideen, og resultatet blev opførelsen af Frøslevlejren nær den dansk/tyske grænse.

 

Den 13. august 1944 ankom de første ca. 750 fanger til Frøslevlejren fra Horserødlejren på Sjælland. Som den officielle tyske betegnelse ”Polizeigefangenenlager Fröslee” antyder, husede lejren Det tyske Sikkerhedspoliti’s fanger, og dets chef i Danmark, som også havde det øverste ansvar for lejren dets chef i Danmark.

  

Fangerne i Frøslevlejren blev  aldrig udsat for de samme grusomheder, som i de tyske kz-lejre. Tyskerne havde indvilliget i, at det danske fængselsvæsen skulle sørge for fangernes forplejning og visse andre forsyninger.  Vold, tortur, ydmygelser og drab forekom stort set ikke.

 

Den 15. september 1944, altså blot en måned efter at Frøslevlejren var taget i brug, brød tyskerne selve grundlaget for lejrens oprettelse, ved at deportere 195 fanger til kz-lejren i Neuengamme. Denne første transport blev fulgt af flere, og i alt blev ca. 1.600 frøslevfanger deporteret til Tyskland. Heraf døde omkring 220. Frøslevlejren var bygget til ca. 1.500 fanger, men i marts 1945 nåede tallet op på mere end 3.000. Som følge af evakueringen af nordiske kz-fanger fra Tyskland kulminerede belægningen i slutningen af april, hvor der var 5.500 indsatte. Fra august 1944 til Befrielsen den 5. maj 1945 passerede i alt omkring 12.000 personer lejren.

 

Kilde: www.froeslevlejrensmuseum.dk





WebMaster · Redaktion · Copyright © 2004 GrænseRuten